Om

Formålet med forlys.dk

Hvad siger dine indre stemmer til dig? og hvilke stemmer lytter du til?  
Formålet med forlys.dk er at give dig inspiration og værktøjer til din indre dialog, så du kan bruge din ydre stemme til at skabe mere glæde og kærlighed i verden – det har vi alle sammen brug for.

Du får mulighed for at deltage i et perspektiv-FRIT rum, hvor fokus er på åben dialog med plads til dine og andres indre tanker og smukke visioner. Hvis vi virkelig skal se og høre hinanden, må du og jeg hver især og sammen gøre en indsats.

Hvem er bag forlys.dk

Jeg hedder Sanne Strunk Mikkelsen og har hele mit voksne liv arbejdet med spirituel udvikling og bevidsthed sideløbende med min funktion som projektleder på større udviklings- og forandringsprojekter. Jeg er optaget af, hvordan vi bygger bro mellem den indre og ydre verden – og jeg vil gerne dele mine mange erfaringer med dig.

Jeg er astrolog, coach og cand.scient.oecon, og har undervist på universitet og i forskellige spirituelle kontekster. Jeg er frivillig i Enhed for Lindrende Behandling og frivillig mentor i Primus Motor.