Vælg et emne du gerne vil have større klarhed over og fokuser på dit spørgsmål

  • Klik på knappen: TRÆK ET NYT KORT

  • Åbn nu dit sind og din kreativitet for kortenes budskab

  • Hvad viser billedet, hvad giver ordet og hvad bidrager rollen med  

  • Og vigtigst – hvad siger de alle 3 tilsammen …

Du kan reflektere på indhold, proces og præmis. Med præmis- refleksion sætter du spørgsmålstegn ved dine antagelser, overbevisninger og værdier. Dermed åbner du op for nye døre i sindet og nye muligheder i livet. Se Coach dig selv, side 64 ff

Eksempel

Tema/spørgsmål:

Hvordan får jeg overblik over og sammenhæng mellem produkter, og for hvert produkt: webinar, story, freebie, nyhedsbreve, landing- salgs- og takkesider.

Refleksion:

Billedet viser der er en vej – én vej … Har jeg gang i for mange ting på en gang? I forhold til at komme hurtigt ud over stepperne JA, men i forhold til sammenhængskraft skaber arbejdet med flere produkter vigtig synergi.

Ordet er tålmodighed, Rom blev ikke bygget på en dag, ting ta’r tid. Arbejdet er godt og det er min styrke at have flere bolde i luften og mange elementer kan bruges et eller andet sted i den samlede pakke – disse kort er måske ikke den bedste freebie, men de vil være gode i gruppeforløb.

Rollen er fodboldtræner – han har godt nok kun en bold i spil, men flere spillere og hans opgave er at udvikle de enkelte spillere, samspillet mellem dem og timing i forhold til hvem, der skal spille hvornår og hvordan …

Konklusion:

Jeg skal fortsat arbejde med og udvikle mine produkter sideløbende med at jeg laver individuelle test-coachingforløb – og færdiggør gruppetestforløbet, herunder udvikler konkrete refleksionshjul.

Samtidig arbejder jeg med at designe produkt og webinarindhold – og har fokus på at matche ét produkt med tilhørende salgselementer i ét konkret tiltag – dvs. mit onlineforløb hhv. 1-1 forløb hhv. gruppeforløb (svarende til at forberede en fodboldkamp/ turnering).